BISSERUP CAMPING – SAFE TO VISIT

Bisserup Camping er åben for både fastliggere og turister. Bemærk, at turister SKAL bestille plads på forhånd inden ankomst.  Har du symptomer på COVID-19, SKAL du naturligvis blive hjemme.

Selvom vores skønne campingplads er åben, så er den dog præget af tiltag og restriktioner fra myndighederne i forbindelse med COVID-19. Vi vil, sammen med jer, udvise samfundssind og gøre hvad vi kan, for at bekæmpe Corona-virussen.

Bisserup Camping følger Sundhedsmyndighedernes anbefalinger og Camping Outdoor Danmarks COVID 19-vejledning. Det giver vores gæster sikkerhed for, at vi lever op til myndighedernes krav og anbefalinger.

SIKKER AFSTAND
Både indendørs og udendørs har vi indrettet pladsen, så vi sikrer god afstand mellem vores gæster.

KLAR INFORMATION OM GOD ADFÆRD
Der er visse regler, der skal overholdes, mens man opholder sig på pladsen. Instruks vil blive udleveret ved ankomst. Vi opfordrer vores gæster til at holde afstand, og vi har sørget for, at der er let adgang til at vaske og afspritte hænder.

GRUNDIG RENGØRING, VASK OG DESINFEKTION
Vi gør grundigt rent og afspritter berøringsflader flere gange dagligt for at minimere smittefaren, og beder vores gæster følge vores instrukser.

Vi regner med jeres fulde forståelse for diverse begrænsninger m.v. på pladsen.

Hvis vi sammen følger Sundhedsmyndighedernes anvisninger og retningslinier, så kan det sagtens lade sig gøre at nyde campinglivets glæder med dejlig natur, masser af frisk luft og højt til loftet.

Pas godt på hinanden og på jer selv!